Værktøjskassen

Coaching kan bruges til at genfinde dine indre styrker og værdier. Coaching er til at skabe fokus på din egen personlige vej gennem din karriere eller gennem den livsproces, du står i netop nu eller ønsker for fremtiden. Coahing er værktøjet til at få overblik og skabe plan.

Clairvoyance er en mulighed til at få fundet løsninger eller veje, du ikke selv har tænkt på i din aktuelle situation. En clairvoyance kan også være en bekræftelse af muligheder du er bevidst om og måske har lagt lidt på hylden. Clairvoyancen tager udgangspunkt i din nuværende situation og ser på muligheder fremadrettet.

Regression er værktøjet der giver mulighed for et tilbageblik på tidligere livsepisoder. En regression kan give andre vinkler på de livsaspekter du allerede har gennemlevet og du kan have brug for at finde en bedre forståelse af. Regression tager udgangspunkt i allerede opnåede livserfaringer og kan bruges til at give dig bedre forståelse for reaktioner i nutiden.

Terapi kan anvendes til at ændre din adfærd, hvis du har ønske om det. Terapi kan også bruges til at lindre eller afhjælpe symptomer eller lidelser du måtte have. Du kan også bruge terapi til at skærpe din personlige udvikling og karriere. Jeg anvender kreative terapier og terapier der giver mental bevidstgørelse. Terapien er et værktøj til at få ryddet op i de indre blokeringer.

 

- personlig udvikling der rykker -